Bycykler i Aarhus

Bycyklerne er utrolig populære i Aarhus. Derfor er der nu hele 450 bycykler på gaden, og du kan finde dem helt fra Bellevue i det nordlige Aarhus til Marselis Hotel-Aarhus ved kysten syd for centrum.

Det er gratis

Det er gratis at benytte bycyklerne, og du kan således komme nemt og hurtigt rundt døgnet rundt. 
 
Du kan tage en bycykel på en af de mere end 50 bycykel-parkeringssteder ved blot at indkaste en 20 kr. mønt, som du får retur, når cyklen stilles tilbage, efter samme princip som du kender fra supermarkedernes indkøbsvogne.

Husk hjelm og lygter

Som bruger af bycyklerne skal du selv sørge for at medbringe cykelhjelme og cykellygte til brug i lygtetændingstiden.
 
Bycyklerne står klar til dig fra den 1. april til og med den 30. oktober overalt i Aarhus.

Du kan finde et kort over cykelparkeringerne på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Rigtig god cykeltur!

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Banegårdspladsen
8000 Aarhus C

Telefon

+45 87132300

Fakta

  • Type

    • Almindelige cykler

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.204306
Latitude : 56.150597