Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!

Musik og scener i Aarhus

Aarhus er en levende musikby, og byens varemærke er det brede udbud.

Teater, opera og dans skaber liv på byens mange scener, og musiklivet i Aarhus er et helt kapitel for sig. Latinamerikanske rytmer, forførende tango - eller ren og uforfalsket rock - det kan altid lade sig gøre at få sved på panden og ømme tæer på en af byens mange spillesteder.

Og Aarhus byder også på store, årlige musik-events: bl.a. NorthSide Festival, Grøn Koncert og SPOT Festival.

Noget for alle

Musikhuset Aarhus

I Aarhus er der de store flotte koncerter i Musikhuset, hvor du kan sidde mageligt i en blød stol i dyb koncentration om musikken. Der er rockkoncerter på Train eller Voxhall med gang i den på dansegulvet. Jazzsessions på de hyggelige små værtshuse - en stille guitarkoncert på en af Aarhus’ mange hyggelige cafeer med snak og hygge ved bordene - forførende latinamerikanske rytmer, som du ikke kan sidde stille til - stemningsfyldte kirkekoncerter - og meget mere.

Og Aarhus er kendt langt ud over landets grænser som en levende musikby. En række af de store navne fra den danske musikscene startede karrieren her, og Aarhus er stadig "rugekasse" for et meget frodigt musikmiljø.

De mange rytmer

Spillesteder i Aarhus

Men byens puls banker også med en anden rytme. På de intime scener kan gæsterne opleve konkurrencer i teatersport og stand-up comedy. Eller stige helt til vejrs og se det sidste nye inden for dans og teater. Og byrummet bliver hvert år større, når musik og gadeteater fylder luften med magi.

Del denne side

Musikkens Kraftcenter

Musikkens kraftcenter

I over tredive år har Aarhus i folkemunde nydt godt af titlen som musikkens by. Og med rette. Byen har siden slutningen af halvfjerdserne fostret kunstere, der med Aarhus som fælles platform har fundet vej til både byen og landets scener og pladebutikker. 

Det gunstige musikmiljø har resulteret i store danske navne som Gnags, TV2, Kliché, Henning Stærk, Mek Pek, Anne Linnet og Lis Sørensen.

Spillesteder i Aarhus

Train

Train er et spillested, hvor du kan møde markante nationale og internationale artister. Du vil her blive præsenteret for kunstnere inden for mange forskellige musikgenrer, og Train har siden 2000 fungeret som regionalt spillested for mange upcoming-navne. 

Om natten bliver Train til en af landets førende natklubber med forskellige musikgenrer, alt efter hvilken dag det er. 

Spillesteder i Aarhus

Store musikbegivenheder i Aarhus

Northside festival

Northside festival er en af de største musikfestivaler i Danmark for unge musikelskeere. Festivalen tiltrækker både danske og internationale kunstnere.

Fed Fredag i Tivoli Friheden

Tivoli Friheden i Aarhus afholder hvert år en række koncerter med kendte danske artister under navnet Fed Fredag. Du kan i alt opleve 20 koncerter og en stemning, som er helt ubeskrivelig.

Aarhus Festuge

Aarhus Festuge er altid noget helt specielt. Her finder én af Nordeuropas største kulturfestivaler sted, og alle afkroge af byen summer af liv. Der er scenekunst og koncerter med internationale stjerner; små, skæve happenings og hundredvis af gratis arrangementer for hele familien.