Local Ways to Global Art

Local Ways to Global Art

Fra havnen til et unikt museum for International glaskunst…

Historierne om, hvad få lokale folk med den rette indstilling kan udrette, møder vi ved havnen i Ebeltoft. Her arbejdede glaskunstneren Finn Lynggard og Kvadrats direktør Erling Rasmussen tæt sammen i 1980erne om at realisere et internationalt museum for moderne glaskunst. I dag er Glasmuseet Ebeltoft anerkendt verden over og det eneste museum af sin art.

Glasmuseet i Ebeltoft

Fra Rådhusets loft til oplevelser for enden af regnbuen…

ARoS Aarhus Kunstmuseum, der blev etableret af byens borgere og drevet frem af visionære mæcener, trådte sine spæde museumsskridt på loftet af byens daværende rådhus. Nu er det et af Europas førende kunstmuseer med stor udvidelse undervejs.

Asger Jorns oprør

Store kunstvisioner finder vi igen i Silkeborg, hvor Danmarks internationalt mest betydende kunstner Asger Jorn, med udgangspunkt i sin enestående kunstsamling var hovedmanden bag grundlæggelsen af Museum Jorn. I dag huser museet Danmarks næststørste kunstsamling med nogle af de mest markante europæiske kunstnere repræsenteret.

Kunstnerisk legeplads på skjortefabrik

Længst mod vest i Herning var det skjortefabrikanten Aage Damgaard, der skabte ny dagsorden for byens kunstneriske liv, ved at invitere kunstnere til at arbejde på sin fabrik, og dermed skabe kernen i museet HEARTs samling. Museet har i dag verdens største samling af konceptkunstneren Piero Manzonis værker og har til huse i prisvindende arkitektur skabt af Steven Holl.

HEART Museum

Oplev arkitektoniske mesterværker og smukke omgivelser på "Local Ways to Global Art" på bl.a. ARoS Aarhus Kunstmuseum, HEART - Herning Museum of Contemporary Art, Museum JORN og Glasmuseet Ebeltoft.

Del denne side

Ruter på tværs af Jylland

Danish Way of Life 
Gods & Myths 
World War II 
Local Ways to Global Art 

Kulturruter i Danmark

Hurtigt overblik

Læs mere om museerne og dyk ned i historierne nedenfor

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Aarhus Kunstmuseum er Danmarks ældste museumssamling uden for København og med international kunst her iblandt Your rainbow panorama af Olafur Eliasson.