Danish Way of Life

Danish Way of Life

I anden halvdel af 1900tallet blev Danmark kendt for design, frisind, åbenhed og ligestilling. I takt med at velstanden steg, ændrede forbrugsmønsteret sig, og den fulde beskæftigelse betød, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Velfærdsstaten blev opbygget med institutioner, hvor synet på den enkelte blev påvirket af tidens nye tanker.

Dansk design

Dansk design på Struer Museum

Dansk design blev et brand, industrien var i vækst, og der blev brug for gæstearbejdere for at holde hjulene i gang. I takt med velstandsstigningerne blev velfærdsstaten udbygget, og offentlige institutioner blev påvirket af tankerne bag ungdomsoprøret som frisind og ligestilling.

Det var en eksperimenterende tid med nye måder at organisere sig på i både familier, på arbejdspladser, i politiske og faglige bevægelser, og i institutioner som skoler, børnehaver og fængsler. Medieforbruget steg, unge blev en målgruppe for sig selv, og fritiden kom til at spille en større og større rolle.

Villa, vovse og Volvo

Byerne voksede, og parcelhuskvarterer kom til med drømmen om villa, vovse og Volvo. Samtidig blev der diskuteret ligestilling, fri abort og rettigheder for fædre. Tiden er fuld af modsætninger, men den har samtidig sat dagsordenen for, hvor det danske samfund er i dag.

Friheden gav nye ofre, hvilket med årene blev tydeligt i fængslerne

Oplev Det moderne Danmark "Danish Way of Life" i bl.a. Den Gamle By, Kvindemuseet Danmark, Fængselsmuseet og Struer Museum.

Del denne side

Ruter på tværs af Jylland

Kulturruter i Danmark

Hurtigt overblik

Læs mere om museerne og dyk ned i historierne nedenfor

1974-kvarteret i Den Gamle By

1974-kvarteret i Den Gamle By

Langt hår, cowboybukser og cowboyjakke var fast uniform for mange teenagere af begge køn.