Byens gamle kvarterer

Aarhus er en by, som er kendetegnet ved en alsidighed, som ikke findes ret mange andre steder. De gamel bydele og kvarterer er meget forskellige, og det ældst bevarede kvarter, Latinerkvarteret, opstod helt tilbage i slutningen af 1400-tallet. 

Byens kvarterer

Fællesnævneren for byens forskellige kvarterer er uanset forskelligheden, nærhed, hygge og tilbagelænethed. Nærheden skal forstås både bogstaveligt og i overført betydning; netop på grund af byens størrelse ligger de forskellige kvarterer relativt tæt på hinanden, men det er også bare en helt særlig rar atmosfære i byen, som absolut skal opleves.

Strøget og Vadestedet

Nøgleordene for området omkring Strøget og ved Vadestedet er både shopping og caféliv. Strøget byder på rigtig mange butikker; hvor især de de store kæder er repræsenteret. Ved Vadestedet ligger caféerne side om side, og det pulserende liv, der findes her, må siges at være selve indbegrebet af Aarhus midtby. Vadestedet er Aarhus’ svar på en strandpromenade, og på en lun sommeraften er stemningen her næsten sydlandsk.

Latinerkvarteret

Latinerkvarteret, som ligger bag ved domkirken, er stedet hvor gammelt og nyt mødes. Det er den ældste bydel i Aarhus og med de fine, gamle bindingsværkshuse og brostensbelagte gader uden tvivl også én af byens hyggeligste. Alligevel er Latinerkvarteret ét af de mest moderne og trendy steder i Aarhus, især når det gælder udvalget af mode- og designbutikker.

Frederiksbjerg kvarteret

Frederiksbjerg er den bydel, som har gennemgået den største forvandling inden for de senere år. Flere og flere unge bosætter sig i denne del af byen, hvilket uden tvivl også bidrager til en positiv udvikling. Nye caféer, restauranter og specialforretninger skyder hele tiden op, og især M. P. Bruuns Gade og Jægergårdsgade er blevet meget populære. Også Ingerslev Torv tiltrækker mange mennesker; især onsdag og lørdag, hvor der er marked.

Møllestien

Møllestien har allerede eksisteret fra før år 1300 og navnet har været brugt siden det femtende århundrede. Husene var oprindeligt opført som et-plans huse og var ikke særligt store. Størstedelen af husene på Møllestien er bygget mellem 1870 mellem 1885. 

Trøjborg

Trøjborg er stadig den bydel, hvor der bor flest studerende. Det er en lille by i sig selv med biograf, restauranter, caféer og butikker, hvilket skaber en livlig atmosfære. Trøjborg ligger samtidig lige op til Riis Skov og stranden Den Permanente.

Del denne side

Latinerkvarteret

Latinerkvarteret i Aarhus

Møllestien

Møllegade i Aarhus

Frederiksbjerg kvarteret

Ingerslev Boulevard ved Frederiksbjerg kvarteret

Strøget

Strøget i Aarhus