Aarhus – Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Aarhus, Europæisk Kulturhovedstad 2017

Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og året bød på utallige kulturelle oplevelser, begivenheder og nye spændende samarbejder på tværs af kulturer, byer og mennesker. Mange af disse tiltag hænger fortsat ved i årene efter Kulturhovedstadsåret, og Aarhus er fortsat i rivende udvikling – både inden for gastronomi, kultur og byudvikling. Byens etablerede kulturinstitutioner er i konstant udvikling og byder på udstillinger og forestillinger i absolut verdensklasse.

Kulturhovedstadsåret har sat spor ind i fremtiden

Kulturhovedstadsåret har uden tvivl formet byens udvikling i en inspirerende retning. Fra de bynære havnearealer med multimediehuset DOKK1, den nye bydel Aarhus Ø med varetegnet ’Isbjerget’, byhaver og havnebadet, til byens historiske gader og stræder, kan du ikke undgå at mærke energien og pulsen der strømmer gennem gaderne.

Uanset hvor i byen du befinder dig, vil du altid kunne fornemme, at Aarhus er en by, hvor kulturen blomstrer; fra madmarkederne, der summer af liv, en innovativ gastronomisk scene i konstant udvikling, et shoppemekka med alt, hvad hjertet begærer, skove, strande og grønne oaser, og imponerende nye byrum, der lader dig opsluge Aarhus fra nye vinkler – byens nerve er ikke til at komme udenom. 

Velkommen i Aarhus

 

Aarhus Kulturhovedstads program for 2017

Del denne side

Aarhus i medierne

Aarhus i medierne