Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester har mere end 80 års erfaring med det bedste, den klassiske musik har at byde på. Aarhus Symfoniorkester spiller alt fra store symfonikoncerter til kortere koncerter, populære mesterværker, sjældent spillede skønheder og familie- jule- og nytårskoncerter, der fylder Symfonisk Sal med liv og glæde.

Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus

Aarhus Symfoniorkester holder til i Musikhuset Aarhus i Symfonisk Sal, der har plads til 1.177 koncertgængere. Salen er specielt bygget til symfoniorkestret og kan sammenlignes med de bedste, nye sale i Europa. Akustikken har høstet flotte priser, bl.a. af Artec, New York, og er blevet kaldt "Danmarks bedste symfoniske koncertsal." i Politiken i 2017.

Gratis koncerter

Det behøver ikke at være dyrt, at opleve en klassisk koncert. Aarhus Symfoniorkester spiller koncerter stort set hver uge med nyt program, og flere af dem har gratis adgang.

Klassiske koncerter i Aarhus

I programmet kan du finde alt fra familiekoncerter til kammerkoncerter, weekendkoncerter, sommerkoncerter og se hele sæsonkataloget. Også Musikhuset Foyer og Café danner ind imellem rammen om koncerter med mindre ensembler fra symfoniorkestret.

Skanderborg Festival

Aarhus Symfoniorkester giver hvert år en årlig udendørs koncert på Skanderborg Festival på festivalens sidste dag, hvor et stort og entusiastisk publikum søndag formiddag “vækkes” af den store symfoniske musik.

Fra opera til filmkoncerter

Du kan også nyde Aarhus Symfoniorkesterets koncerter i andre byer, ligesom Symfoniorkestret samarbejder med bl.a. Musikhuset Aarhus om fx filmforevisninger med levende underlægningsmusik til film som Frost, Harry Potter, Star Wars og Ringenes Herre. Symfoniorkestret spiller ligeledes til Den Jyske Operas store forestillinger i Aarhus.

#aarhussymfoniorkester #symfonisksal #aarhussymfoni

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 1
8000 Aarhus C

Telefon

+45 89409090

Fakta

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.199813246727
Latitude : 56.152792789975